Viser opslag med etiketten Korn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Korn. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2013

Stærke Søndags Karry Eksperimenter

Der findes næsten ikke noget bedre end en søndag med hygge, madlavning og en god film som prikken over i'et. Det var sådan vores søndag foregik i hinandens selskab. Trine og jeg havde inden da lavet en lille brainstorming omkring madlavningen og vi kom frem til nogle ret så smagfulde og spicy retter med grove grøntsager, perlerug og med lidt inspiration fra det asiatiske køkken. I dette tilfælde kan man vel udmærket kalde det: Asian meets nordic food! - Vores 4 små retter er baseret ud fra samme grundsovs og tilbehør - dog med forskelligt fyld.


Ingredienserne 



Vi endte ud med 4 følgende retter:


1. Grøn Karrysovs med pastinak & squash med rugkerner og kompot af blomme og abrikos

2. Grøn Karry soup med pastinak, gulerødder og friske tomater

3. Grøn Karrysovs med æble, pastinak & forårsløg og rugkerner 

4. RuGotto med ovnbagte squash og pastinak med kompot af blomme og abrikos


Grøn Karry Grundsovs:

1 løg, fint hakket
2 1/2 fed hvidløg
1-2 spsk tamari, eller sojasovs
1 ds kokosmælk
1/2 rød chili
1-2 tsk grøn karrypaste (alt afhængig af, hvor stærk man ønsker grundsovsen)
2-3 dl vand
1 tommelfinger stor stykke ingefær, fint revet
2 spsk agavesirup, eller sukker, sirup hvad man har af søde sager
2 tsk grøntsagsbouillon pulver

Løg, hvidløg, karrypaste og chili svitses i gryden med lidt olivenolie. Tilsæt tamari eller sojasovs og kom derefter kokosmælk i. Spæd det op med vand og revet ingefær og lad det stå og simre. Smag sovsen til med agavesirup og grøntsagsbouillon






Kompot af Blomme og Abrikos
1/2 løg, hakket
1/2  fed hvidløg, hakket
1 skive ingefær
1 1/2 spsk balsamico eddike
1 blomme, skåret i tern
4-5 tørrede abrikoser, usvovlede hakket
lidt kanel
lidt vanilje pulver



Hakket løg og hvidløg svitses af i kasserollen. Tilsæt balsamico eddike, inden blommetern og abrikostern tilsættes. Lad det stå og koge godt igennem og spæd det op med vand, hvis kompotten bliver for tyk.
Smages til med kanel og vaniljepulver






Rugkerner
Rugkernerne kogte vi som anvist på pakken - hvis rugkernerne skal bruges til RuGotto, er det en god idé at forkoge kernerne inden tilberedningen.










Dish nr. 1. 
Grøn Karrysovs
med pastinak, gulerod & squash - dertil rugkerner og kompot af blomme og abrikos

Squash og pastinaktern tilsættes 5-6 min inden servering. Der må godt være lidt bid i grøntsagerne.  Serveres med kompot




Dish nr. 2.
Green Curry Soup
med pastinak, gulerødder og friske tomater

Tilsæt rugkerner og friske tomater, inden suppen hældes på

Voila :-)




Dish nr. 3.
Grøn Karrysovs
med æble, pastinak & forårsløg og rugkerner 

Tilsæt forårsløg, 1 æble i tern og pastinaktern 5 minutter inden servering






Dish nr. 4.
RuGotto
med ovnbagte squash og pastinak - dertil kompot af blomme og abrikos


Til vores RuGotto serverede vi ovnbagte squash og pastinak smurt med olivenolie, som fik omtrent 20-30 min i ovnen på 200 grader






Til RuGottoen brugte vi følgende:
1 dl forkogte rugkerner
165 ml kokosmælk (en lille dåse)
1 tsk grøntsagsbouillon pulver
1 forårsløg
1 - 1 1/2 dl vand

Lad rugkernerne simre i gryden sammen med kokosmælk og tilsæt væde efter behov, indtil rugkernerne er færdigkogte. Smag retten til med bouillonpulver og forårsløg

Serveres med Kompot og ovnbagte grøntsager.




Disse retter nydes i skønne omgivelser og gerne med en god film
- Velbekommen ;-) Trine & Chris



mandag den 21. januar 2013

Perlespeltsalat med Rosenkål



Inspireret af en af mine FB venners post om aftensmaden i sidste uge, har jeg her til aften kreeret en Perlespeltsalat med Rosenkål. Jeg har først lært at spise rosenkål "som voksen", men efter jeg har opdaget det lille fine kål, er jeg faktisk blevet ret vild med det. Både tilberedt og rå. Idag er det tilberedt, men planlægger at bruge resten af dem rå senere på ugen;-)

Men tilbage til dagens måltid.... den oprindelige opskrift var en bulgursalat, meeeen jeg synes den gerne måtte være lidt mere rustik og fiberrig, så jeg lagde hovedet i blød og kom frem til følgende;-)

Til 1 person brugte jeg:

100 g Rosenkål
50-100 g Perlespelt
1/2 Rødløg, i tynde både
1 fed hvidløg, fint snittede
1 spsk Sesamolie
Salt, peber, lidt røget paprika og lidt knust chili
Bagte hasselnødder
Citronsaft


Jeg startede med at starte ovnen på 200 grader og sætte hasselnødderne til bagning. Dette gjorde jeg dels fordi jeg bedre kan lide smagen af bagte nødder, og dels fordi jeg bedre kan tåle nødder når de er bagte. De må gerne blive ret mørke. Når nødderne er bagte kan man ligesom fnuldre den tynde brune skal af.  Hvis man ikke har problemer med allergi kan man jo gøre det lettere for sig selv og bruge dem rå;-)

Derefter skyllede jeg perlespelten, og kogte den i rigeligt vand i ca. 18 minutter - jeg synes måske de blev liiiige udkogte nok, så hvis man fortrækker dem med lidt mere bid, skal man nok koge dem lidt kortere tid!


Imens vandet begyndte at snurre ordnede jeg rosenkålene, tog de yderste blade af og skar et kryds i bunden. Kogte dem herefter i rigeligt vand i 8 minutter.

Så blev det løg og hvidløgs tur til en tur over varmen - svitset ved lav varme sammen med krydderierne. Da rosenkålene var kogte kom de med over på panden så de blev lidt gyldne.

Jeg blandede herefter perlespelt, løg, hvidløg og rosenkål og strøede de bagte hasselnødder over, og så den sidste finish....citronsaften;-)

Velbekommen/Trine