Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag

søndag den 10. februar 2013

Hjemmebrændt Müslie og Søndags Snedker Svende


Mhhhh jeg elsker weekender! Og her i huset gør vi et stort nummer ud af at hygge ekstra meget når lørdag og søndag morgen melder sig;-)
Morgenmaden foregår som regel lidt i etaper, for man kan jo sagtens spise morgenmad mere end én gang i døgnet;-) 









                                                           



I denne weekend er vi gået all in! Vi har været ude at spise brunch, hvor der blandt andet blev servere et par sjove småretter, jeg vil sysle lidt videre med herhjemme og med lidt held, kan de blive postet senere;-) Hjemme igen fik jeg lavet med müslie til mig og håndværkere til knægten.

















Hjemmebrændt Müslie:
350 g grovvalsede havregryn
50 g sesamfrø
75 g gule hørfrø (eller brune)
75 g mandler, hakkes let
2 spsk kanel
3-4 g salt
75 g mørk agave sirup


Havregryn, sesamfrø, hørfrø, mandler, kanel og salt blandes i en skål. Bred det herefter ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og herefter fordeles agave siruppen over blandingen.
Tørres herefter i ovnen ved 100-125 grader i 30-45 minutter - vend rundt i blandingen undervejs og hold øje med müslien! Efter min smag må den nemlig ikke bliver for mørk  - jeg regulere varmen undervejs hvis jeg synes det går for stærkt eller for langsomt!




Og bingo så har man lækker hjemmelavet müslie, og i min mund smager det MEGET bedre end det man kan købe i butikkerne - jeg opbevarer i det i et stort patentglas, der står parat i den travle hverdag!









Søndags Snedker Svende....eller Håndværkere om man vil;-)
Når jeg bager forgår det som regel i bagedelen til min foodprocessor -  en stålskål med tilhørende dejkrog.
Jeg kører den på laveste hastighed.
Man kunne garanteret også bruge en håndmixer med dejkroge, hvis husstanden besidder en sådan, men SÅ heldig er jeg ikke;-)


50 g gær
7 dl lunkent vand
1tsk honning
1/2 spsk rapsolie
1 tsk salt
3 dl grovvalsede havregryn
800-900 g hvedemel

Gæren opløses i det lunkne vand, sammen med honning, rapsolie og salt. Herefter puttede jeg de grovvalsede havregryn i og tilslut hvedemelet. Røre røre røre!
Da dejen var fin og samlet hældte jeg dejen ud på køkkenbordet og formede en stor firkant ca. 40 x 40 og herefter skar jeg et gitter på 4x4 som jeg satte direkte over på bagepladen - penslede med mælk og dryssede med mørke birkes.
Bollerne hævede en halvtimes tid mens ovnen varmede til 175-200 grader (høj varme hvis du gerne vil have en lidt hård skorpe, men min dreng fortrækker dem blødere så jeg bagte på 175).
Bag bollerne i 15-18 minutter - hold øje med dem til sidst så de får den rette glød;-) 

Velbekommen og fortsat god søndag/Trine

torsdag den 31. januar 2013

KerneKnækBrød

Det meste af denne uge har været helt til hest! Hoste, snot og ondt i halsen, så der har bare ikke været den helt store energi til at lave lækker mad. MEN jeg har dog skruet mig selv op til at lave mit favorit knæk brød, som jeg kan gå og snacke lidt af;-) Det er helt klart inspireret af hele RAW Food  bølgen, men da det ikke betyder det helt store for mig om maden max ligger på de der 42 grader, har jeg altså hævet graderne og dermed nedbragt tørringstiden en hel del.
Dette indlæg er tidskrævende og en lille bitte smule nørdet, men efter min mening er det så absolut tiden værd;-) Jeg laver som regel knækbrødet i weekenden eller en dag jeg har tidligt fri, så jeg ikke fristes til at skrue op for ovnen, og speede processen op - tålmodighed er en dyd;-)




Min ynglingsblanding er:
1 dl græskarkerner
1 dl brune hørfrø
1 dl gule hørfrø (fås i din lokale helsekostforretning)
1 dl sesamfrø 
1-11/2 tsk urtesalt (jeg kan bedst lide den røde fra HerbaMare)
vand















Mål frø og kerne op i en skål og start med at tilføje 1 1/2 dl vand, og rør rundt! Lad det står en lille times tid, og se til det - der skal nok tilføjes lidt ekstra vand, og hvile lidt længere. Når hørfrø kommer i vand udskiller de en slags slim....ja det lyder lidt nasty, men det er med til at binde knækbrødet sammen, så lad det endelig blive;-) 
Det der er vigtigt er at blanding ikke bliver for tyk, men heller ikke for tynd, så man skal røre lidt i den og få en fornemmelse for konsistensen!

Efter et par timer i blød, fordeles de våde kerner i et TYNDT LAG på en bageplade med bagepapir, og tørres ved 100-125 grader - hold øje med det, for det må helst ikke blive mørkt, men skal nærmere tørre.
Jeg tørre det af 2 gange - den ene gang kan jeg fylde en hel plade og resten kommer på næste plade.
Det tager omkring 3 timer at tørre en plade, og jeg tjekker undervejs hvor stift det er blevet og så vender jeg så går det lidt hurtigere;-)
Knækbrødet er færdigt når det er stift som et bræt og har "knæk" som almindeligt knækbrød.

Velbekommen/Trine