torsdag den 31. januar 2013

KerneKnækBrød

Det meste af denne uge har været helt til hest! Hoste, snot og ondt i halsen, så der har bare ikke været den helt store energi til at lave lækker mad. MEN jeg har dog skruet mig selv op til at lave mit favorit knæk brød, som jeg kan gå og snacke lidt af;-) Det er helt klart inspireret af hele RAW Food  bølgen, men da det ikke betyder det helt store for mig om maden max ligger på de der 42 grader, har jeg altså hævet graderne og dermed nedbragt tørringstiden en hel del.
Dette indlæg er tidskrævende og en lille bitte smule nørdet, men efter min mening er det så absolut tiden værd;-) Jeg laver som regel knækbrødet i weekenden eller en dag jeg har tidligt fri, så jeg ikke fristes til at skrue op for ovnen, og speede processen op - tålmodighed er en dyd;-)




Min ynglingsblanding er:
1 dl græskarkerner
1 dl brune hørfrø
1 dl gule hørfrø (fås i din lokale helsekostforretning)
1 dl sesamfrø 
1-11/2 tsk urtesalt (jeg kan bedst lide den røde fra HerbaMare)
vand















Mål frø og kerne op i en skål og start med at tilføje 1 1/2 dl vand, og rør rundt! Lad det står en lille times tid, og se til det - der skal nok tilføjes lidt ekstra vand, og hvile lidt længere. Når hørfrø kommer i vand udskiller de en slags slim....ja det lyder lidt nasty, men det er med til at binde knækbrødet sammen, så lad det endelig blive;-) 
Det der er vigtigt er at blanding ikke bliver for tyk, men heller ikke for tynd, så man skal røre lidt i den og få en fornemmelse for konsistensen!

Efter et par timer i blød, fordeles de våde kerner i et TYNDT LAG på en bageplade med bagepapir, og tørres ved 100-125 grader - hold øje med det, for det må helst ikke blive mørkt, men skal nærmere tørre.
Jeg tørre det af 2 gange - den ene gang kan jeg fylde en hel plade og resten kommer på næste plade.
Det tager omkring 3 timer at tørre en plade, og jeg tjekker undervejs hvor stift det er blevet og så vender jeg så går det lidt hurtigere;-)
Knækbrødet er færdigt når det er stift som et bræt og har "knæk" som almindeligt knækbrød.

Velbekommen/Trine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar