Viser opslag med etiketten Grøntsager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grøntsager. Vis alle opslag

onsdag den 13. februar 2013

Pate med hytteost og grøntsager


Fra tid til anden får jeg simpelthen en ubændig lyst til hytteost;-) samtidig er der temmelig lavvande i madkassen i denne måned så det gælder om at være lidt opfindsom og få tingene til at strække lidt længere. Denne opskrift er inspireret af kokken på mit arbejde, der har lavet den til "smør-selv-dage". Pateen kan spises både kold og varm og jeg bruger den derfor både til frokost på rugbrød, og til aftensmad, lun og med lidt tilbehør. Den kan yderligere varieres i det uendelige, med de grøntsagsrester man har i køleskabet - så lad fantasien få frit spil;-)

Pate med hytteost og grøntsager
ca. 175 g gulerod, groft revet
ca. 150 g porre, fint snittet
ca. 100 g squash, groft revet
1 bundt frisk basilukum (eller anden ynglings krydderurt)
ca. 700 g hytteost
6 æg
ca. 100 g mel
salt og peber

Skræl, riv og snit grøntsagerne - husk at skylle porrerne godt mellem bladene, så der ikke gemmer sig rester af jord! Herefter blandes alle ingrediensene godt og grundigt. Som regel bruger jeg en rugbrødsform (ca. 1 L), foret med bagepapir, men jeg har også lavet udgaver i silikone cupcake-forme.
Rugbrødsformen pakkes ind i sølvpapir og bages ved 175 grader, i ca. 1 time - hold øje med sølvpapiret, når det løfter sig er pateen bagt i midten. Tag sølvpapiret af og giv pateen lidt ekstra tid, så den får lidt kulør!

Tilbehør
Gulerødder
Æbler
Jordskokker
olivenolie
Hindbær eddike (fås bla i føtex)
Salt og peber

Gulerod og jordskok skrælles. Jeg brugte herefter kartoffelskrælleren til at lave fine lange flager af både gulerod og jordskok. Grøntsagerne kan spises rå eller lige skylles over med kogende vand. Æblet skæres tilsvarende i tynde både, og blandes med gulerod, jordskok, olie og eddike.
Mhhh så er der serveret;-)


Velbekommen/Trine

onsdag den 23. januar 2013

Squash med fyld


Altså dagens aftensmad var lidt af et sats! Jeg havde en ide om at lave noget med fyldte squash og havde en masse grøntsager i køleren, jeg synes det var tid til at blive brugt. Og jeg må sige...det blev forbavsende godt;-) Jeg lavede en stor portion, og har frosset resterne så jeg har til dage hvor det skal gå lynhurtigt.


Men ik så meget sniksnak - til sagen:

1 spsk olivenolie
1 stort løg, fint hakket
1-2 fed hvidløg, fint hakket
1 pastinak, revet
2 gulerødder, skåret i skrå skiver
10-15 cherry tomater, skåret i kvarte
1 snack peber, fint hakket
1 lille dåse tomat koncentrat
1- 1 1/2 spsk. tørret oregano - eller hvad dit ynglings krydderi er
30 g sojagranulat (fås i din lokale helsekost forretning)
3 dl vand
1 spsk grøntsags bouillon - eller 1 bouillonterning
1 dl rødvin
Squash "kød"

Feta ost, efter temperament;-)

Løg, hvidløg og pastinak svitses et par minutter ved lav varme. Herefter kom jeg Gulerødder, tomater og snack peber i og svitsede videre. Så ploppede jeg faktisk bare resen i sådan efterhånden som jeg fik åbnet dåse, pose og fundet krydderiglasset frem. Flæk squashen på langs, og tag "kødet" ud, så der er plads til fyldet - "kødet" hakkede jeg og kom op til resten af grøntsagerne.
Så lod jeg faktisk bare gryden passe sig selv en times tid;-) Herefter puttede jeg grøntsagsblandingen i de udhulede squash - skar fetaternene i halve og strøede dem henover squashene - og så i ovnen ved 175-200 grader i 20-30 minutter - hold lidt øje med dem så fetaternene i bliver helt brændte.

Jeg synes de fyldte squash så lidt ensomme ud som de lå der på fadet, så jeg lavede en let lille salat til:



Avocado
Cherry tomat
Flere fetatern
Rødløg i fine tynde skiver




Mhhhhh jeg glæder mig allerede til næste gang;-)


Velbekommen/Trine

tirsdag den 22. januar 2013

"Æggemuffins" med rød sauce og fennikel


Når jeg laver mad, kan jeg godt lide at eksperimentere med råvarerne. Her til aften blev jeg revet med af min kreative side, som sendte mig ud i et lille eksperiment, der efter min mening blev vellykket og som smagte herligt. 



Denne sauce stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor jeg i min korte tid som kokkeelev, stiftede bekendtskab med denne lille lækre sag. Saucen er med sin milde og let pikante smag velegnet både som varmt - eller koldt tilbehør.

Til 1-2 personer har jeg brugt følgende:

1 hakket løg
2 fed hvidløg
1-2 røde peberfrugter, skåret i tern
1 spsk. olie
1½-2 dl appelsinsaft
2 laurbærblade 
1 spsk. balsamico
Salt og peber efter smag

En blender/stavblender




Løg og hvidløg hakkes og steges bløde i en kasserolle tilsat 1 spsk. olie. Når løg og hvidløg er blevet bløde, tilsættes peberfrugter og laurbærbladene, som får lov til at stege med i 5-6 min. Appelsinsaft hældes på, og det hele får lov til at simre i omtrent 15 min. Smag saucen til med salt, peber og balsamico.

Inden servering, blendes saucen med en stavblender.
(Husk at laurbærene skal fjernes igen)



Æggemuffins

Disse "æggemuffins" bagte jeg i ovnen i en silikoneform med 6 huller.
Jeg vil næsten påstå at sige, at man kan fylde disse æggemuffins med alt, hvad hjertet begærer. Det er kun fantasien, der sætter sine grænser. For at tage et eksempel, har jeg i min opskrift valgt, at tilsætte birkes, da jeg har en svaghed for disse små sorte frø, som giver et lille ekstra twist i maden.

Jeg brugte følgende:

2 æg
1½ dl mælk
1-2 spsk. mel
1 mellem finthakket gulerod
1 finthakket løg
½ hakket peberfrugt
1 tsk. karry
1 tsk. spidskommen
1 tsk. røget paprika
1-2 tsk birkesfrø
Salt & peber
evt. friske krydderurter såsom dild, persille, kørvel, timian eller purløg
lidt olie til smørelse af formene

Tilbehør:
Fennikel
Rød sauce


Stil ovnen på 200 grader, varmluftsovn.

Pisk æg med mælk, mel og krydderier. Derefter tilsættes de hakkede grøntsager og evt. finthakkede krydderurter.
Smør formene med olie, inden æggeblandingen hældes i, og stil formen(e) i en dyb bradepande med vand i bunden (dog kun hvis formene er af silikone)
Bages ca. i 25-30 min

Tilbehør:
Skær fennikel i skiver og steg  dem møre på panden med lidt olie. Tilsæt krydderier, hvis dette er ønsket, eller server dem plain med et drys havsalt.





Madmusketererne/Chris

mandag den 21. januar 2013

Perlespeltsalat med Rosenkål



Inspireret af en af mine FB venners post om aftensmaden i sidste uge, har jeg her til aften kreeret en Perlespeltsalat med Rosenkål. Jeg har først lært at spise rosenkål "som voksen", men efter jeg har opdaget det lille fine kål, er jeg faktisk blevet ret vild med det. Både tilberedt og rå. Idag er det tilberedt, men planlægger at bruge resten af dem rå senere på ugen;-)

Men tilbage til dagens måltid.... den oprindelige opskrift var en bulgursalat, meeeen jeg synes den gerne måtte være lidt mere rustik og fiberrig, så jeg lagde hovedet i blød og kom frem til følgende;-)

Til 1 person brugte jeg:

100 g Rosenkål
50-100 g Perlespelt
1/2 Rødløg, i tynde både
1 fed hvidløg, fint snittede
1 spsk Sesamolie
Salt, peber, lidt røget paprika og lidt knust chili
Bagte hasselnødder
Citronsaft


Jeg startede med at starte ovnen på 200 grader og sætte hasselnødderne til bagning. Dette gjorde jeg dels fordi jeg bedre kan lide smagen af bagte nødder, og dels fordi jeg bedre kan tåle nødder når de er bagte. De må gerne blive ret mørke. Når nødderne er bagte kan man ligesom fnuldre den tynde brune skal af.  Hvis man ikke har problemer med allergi kan man jo gøre det lettere for sig selv og bruge dem rå;-)

Derefter skyllede jeg perlespelten, og kogte den i rigeligt vand i ca. 18 minutter - jeg synes måske de blev liiiige udkogte nok, så hvis man fortrækker dem med lidt mere bid, skal man nok koge dem lidt kortere tid!


Imens vandet begyndte at snurre ordnede jeg rosenkålene, tog de yderste blade af og skar et kryds i bunden. Kogte dem herefter i rigeligt vand i 8 minutter.

Så blev det løg og hvidløgs tur til en tur over varmen - svitset ved lav varme sammen med krydderierne. Da rosenkålene var kogte kom de med over på panden så de blev lidt gyldne.

Jeg blandede herefter perlespelt, løg, hvidløg og rosenkål og strøede de bagte hasselnødder over, og så den sidste finish....citronsaften;-)

Velbekommen/Trine